Gunderslev kirkes inventar

Kirkens nære tilknytning til Gunderslevholm Gods og dets ejere igennem 400 år har sat sit præg på kirkens inventar, hvor givernes identitet bliver bekræftet af de mange våbenskjolde. Det gælder lige fra de pragtfulde træskærerarbejder til de gamle kirkekroner og nadversølvet.

Alle træskærerarbejderne har fra de blev sat ind i kirken været malet i forskellige stærke farver, men under Pietismen i 1700-tallet blev det hele malet perlegråt.
Alt træværket blev dog renset af i 1900, og træskærerarbejderne kom derefter også til at fremstå uden bemaling.

 

Altertavlen:  

Den store altertavle er i bruskbarok, udført på Abel Schrøder d. Yngres værksted i Næstved omkring 1640.

Altertavlen er rigt ornamenteret: Topstykket skildrer den opstandne Kristus stående med sejrsfanen omgivet af de fire evangelister med deres symboler.

I midten er der to malerier på træ af en ukendt kunstner. Det øverste forestiller nedtagelsen fra korset, med en overdreven fremhævelse af personernes muskulatur. Det nederste, noget mindre maleri, skildrer den hellige nadver.


På siderne af altertavlen ses figurerne af henholdsvis Moses med lovens tavler samt Johannes Døberen, begge peger på den korsfæstede.
To engle sidder med slægtsvåbenet for slægterne Urne og Gyldenstjerne.   

Altersølvet:

Alterkalken fra 1587 er meget smukt udført med et påsat krucifiks samt slægtsvåben for slægterne Gøye og Bølle.

Disken er fra samme tid med en indgravering af et cirkel-kors og slægtsvåben for samme slægter som på alterkalken.

Oblatæsken er fra 1863. 

Alterstagerne:

De to store alterstager, der hviler på liggende løver, er fra begyndelsen af 1600-tallet.

 

 

Korgitteret: 

Koret er delt af et korgitter med fløjdøre og må også anses for at være fra Abel Schrøder d. Yngres værksted.
Det er forsynet med kraftige korinthiske søjler ved dørene, og på såvel døre som sidestykker er udskåret kvindefigurer, der symboliserer forskellige dyder.

Øverst på korgitteret ses figurer af de fire store profeter, Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel.

Allerøverst er der placeret våbenskjolde for slægterne Urne og Gyldenstjerne.

 

Døbefonten:

Døbefonten i træ er ottekantet og i udpræget bruskbarok. Det er også et arbejde, der er udført ca. 1640 på Abel Schrøder d. Yngres værksted. Himlen over den er ottekantet og ligeledes rigt udskåret.


Dåbsfadet er et ottekantet tinfad fra 1666. Dette er en dødegave til kirken skænket af Karen Marsvin til minde om hendes mand Ivar Krabbe med våbenskjold for slægten Marsvin.
Der er desuden et mindre fad med samme årstal samt en tinkande fra 1780. 

Prædikestolen: 

Prædikestolen er også udført i bruskbarok og med årstallet 1635 er den sikkert fra Abel Schrøder d. Yngres værksted. Prædikestolen er kirkens kønneste træskærerarbejde.
I de store felter ses seks relieffer med fortræffeligt udførte figurer:

Stalden i Betlehem, Jesu dåb, nadverens indstiftelse, tornekroningen, korsfæstelsen samt opstandelsen.

Foran hjørnerne stårseks figurer: Kristus med jordens kugle, de fire evangelister og Paulus med "Ordets sværd".

Prædikestolen bæres af en Moses-figur, der i hånden har lovtavlerne.
Over prædikestolen hænger en samtidig syvkantet lydhimmel med våbenskjolde for slægterne Urne, Grubbe, Gyldenstjerne og Rud.

Lysekronerne:  

Lysekronerne til levende lys er fra 1600-tallet, undtagen den, der er nærmest indgangsdøren, og den i søndre kors-arm. Disse to er kopier udført så sent som i 1994.

 

Krucifiks: 

På kirkens nordvæg er ophængt det krucifiks, der oprindeligt var placeret over døråbningen på korgitteret, flankeret af 2 sidefigurer: Jomfru Maria og apostlen Johannes.
Krucifikset er udført af Abel Schrøder d. Yngres værksted omkring 1640 og viser den lidende Kristus.

 

Vægniche:  

På nordvæggen ved døbefonten er placeret en lille figur, Pietá, der hørte til epitafiet over Christopher Gøye og Birgitte Bølle.

 

Stolestaderne:   

Stolestaderne er fra 1580?erne, bekostet af Birgitte Bølle. De har undergået en del restuarering gennem tiderne, men skulle nu have den oprindelige okseblodsfarve. De gamle låger og gavle er de oprindelige.

Herskabsstolen var anbragt ca. 1,5 m over gulvet på det sted, hvor nu orglet er placeret. Enderne af den bjælke, der har båret den nedtagne herskabsstol, kan endnu ses i muren.

 
Kapellet:  

Bag orglet findes den nordre korsarm. Dette rum har, siden åbningen ind til kirken blev tilmuret i 1800-tallet, fungeret som kapel. Det var her epitafiet over Christopher Gøye og Birgitte Bølle oprindelig var placeret. Her er også rester af et epitafium over slægten de Neergaard.
Det opsat over Peter Johansen, den første ejer af slægten de Neergaard på Gunderslevholm.


Gravkamre:  

I søndre korsarm er der ved de forreste kirkestole en lem i gulvet, hvorfra der går en muret trappe ned i et gravkammer, hvor Peter Johansen de Neergaard og hans hustru hviler.
I nordre korsarm er der ligeledes et gravkammer. Det blev opdaget ved et tilfælde, da man skulle opsætte det nye orgel i 1982. Nedgangen til dette er lige bag orglets blæserhjul, hvor der findes en muret trappe, der går ned til to rum med muret tøndehvælvet loft. Rummene indeholder gode, velbevarede kalkmalerier. Disse rum har været brugt til gravkammer for bl.a. Christopher Gøye og Birgitte Bølle. Der er ikke adgang til dette gravkammer.

 

Kalkmalerier

I nordre korsarm blev der i 2002 under en restaurering af loft og murværk fundet kalkmalerier, der forestiller apostlene. I alt syv af de oprindelige tolv apostle er fundet og restaureret. Apostelfigurerne er i klare farver og ganske velbevarede.
Disse apostelfigurer er udført omkring 1500 i forbindelse med opførelsen af denne korsarm. Mesteren kendes ikke