Gunderslev Kirkes historie

Gunderslev Kirke ligger kun 100 m fra Susåen, tæt op ad Gunderslevholm Gods og blot 600 m fra Skelby Kirke. 

Da kirken er bygget på et terræn, der skråner ned mod Susåen, går man også ned i kirken. Ned i våbenhuset og ned til alteret.

 

Kirken nævnes første gang omkring 1370 i Roskilde-bispens jordebog. I 1483 overgår den til Skovkloster og i 1580 til Gunderslevholm

I de 400 år, kirken var tilknyttet Gunderslevholm Gods, har de forskellige ejere af godset gennem tiderne præget kirkens indre med de prægtige træskærerarbejder fra Abel Schrøders værksted i Næstved.

Kirken overtages i 1980 af folkekirken.

Kirken fremtræder i dag som en korskirke, men den oprindelige romanske kirke bestod kun af skib og kor med en længde på ca. 16 af de nuværende 36 m. Den oprindelige romanske kirke havde bjælkeloft, som i gotisk tid blev erstattet af krydshvælv.

Den romanske del af kirken fik i årene 1450 ? 1525 tilføjet fem bygningselementer:

Østforlængelse af koret, de to korsarme, tårnet, sakristiet og det nu nedbrudte våbenhus.

Alle disse nye tilbygninger, undtagen koret, hviler på en syld af store kampesten, og murene er opført med munkesten iblandet kampesten. Alle de nye bygninger blev forsynet med kamtakker, og gavlene udsmykket med blændinger. Koret er opført ved genbrug, da man brugte kvadrene fra den nedbrudte østgavl til fordeling mellem munkestenene.

 

Tårnet og våbenhuset

Indgangsdøren til våbenhuset er af nyere dato, fra 1944. Der fører to trin ned i tårnrummet, det nuværende våbenhus, og igen to trin ned i skibet. Gulvet i skibet skråner mod øst. Kirkens våbenhus, der har et krydshvælv og to nicher i hver side, er uden vinduer, men har dog et glasparti over både den yderste dør og døren ind til skibet.

På sydsiden af tårnet findes et trappehus med en vindeltrappe op til et stokværk og en tårntrappe videre op til klokkerummet, der har glamhuller mod alle verdenshjørner. De to klokker er fra henholdsvis 1822 og 1824 og er støbt af I. C. og H. Gamst, København.

Alabastfigurerne viser Christopher Gøye og hans hustru Birgitte Bølle samt deres lille søn Magnus. Disse impone-rende alabastfigurer var oprindelig en del af et epitafium i den nordre korsarm. Dette epitafium styrtede sammen, men heldigvis led figurerne kun lidt skade og blev derefter anbragt i våbenhuset.

De er udført omkring 1590 af en hollandsk alabastkunstner.