Begravelse

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst. Ved begravelsen eller bisættelsen bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, vi har mistet eller aldrig fik.

 

 

Det skal du gøre

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.

Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis du vil overlade det til bedemanden at sende anmodningen, skal du først udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden. Fuldmagten kan du finde på borger.dk.

Hvis I som pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har I pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Hvis I som pårørende selv vil anmode om ligbrænding eller begravelse gøres det med NemID på borger.dk

Når anmodningen er afleveret, er det begravelsesmyndigheden, der afgør, om begravelsen kan gennemføres som ønsket på anmodningen. Kan den det, får du afgørelsen tilsendt til din e-boks og begravelsesmyndigheden underretter Skifteretten om dødsfaldet (hvis digital selvbetjening ikke kan anvendes, skal du som pårørende kontakte begravelsesmyndigheden).  

På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde 10 praktiske råd til pårørende: http://www.km.dk/borgerportal/doedsfald/praktiskeraad.html

Samtale med præsten

Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man snakker om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre lidt om den afdøde.


Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte. Hun er faktisk uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig ved, hvordan man har det.