Familiegudstjenester

Vi holder naturligvis også særlige gudstjenester for de yngste i vores sogne. Disse gudstjenester har et tema og oftest vil være noget for alle sanserne. 

At gudstjenesterne er tilrettelagt med børn og unge for øje betyder bestemt ikke, at der ikke også er noget at hente for de voksne.

De var allesammen til fastelavn!

Både Spiderman, Moses, prinsesserne, dem fra star wars, bruden, frisøren, Kong Farao, ørkenfolket, pyjamasfolket, de barske soldater, søde damer og herrer, de store og små, de unge og gamle. De kom fra Ulstrup, Rejnstrup, Holløse, Kagstrup, Skelby, Nåby, Trælløse, ja de kom alle vegne fra. 

Det var nemlig fastelavn og det skulle fejres. Godt 100 mennesker havde fastelavnssøndag fundet vej til familiegudstjeneste i Skelby Kirke og efterfølgende tøndeslagning i Præstegården. 

Allerede om lørdagen var børn fra sognene mødtes i Stalden i Præstegåden, hvor de lavede hjelme og sværd til soldaterne, byggede og malede Sinajbjerget, fandt det Røde Hav, lavede stentavlerne med de 10 bud, fandt udklædning og øvede og gjorde klar til at fortælle om Den store Moses. Der blev skam også tid til at male tønderne og fylde dem godt til om søndagen. 

Det blev en hyggelig lørdag i godt selvskab og søndag kunne vi altså vise resultatet og gengive historien om hvordan Moses som barn blev gemt i en sivkurv til han som voksen befriede israelitterne fra deres slaveri hos den onde kong Farao.

Efter gudstjenesten gik vi alle i Præstegården, hvor de 4 flot malede tønder allerede var hængt op. Der blev gået til den og inden længe havde vi fundet både dronninger og konger, som efterfølgende blev udstyret med kroner og skråbånd og hyllet på behørigvis. Menighedsrådet havde sørget for kaffe, the, sodavand, masser af pølsehorn og fastelavnsboler, så ingen behøvede at gå sultne hjem. 

Tak for en dejlig søndag – jeg tror sørme vi gør det igen til næste år!

Kommende familiegudstjenester

24okt kl. 19:00

Filmaften i Stalden: The Lunchbox

24okt kl. 19:00
29okt kl. 10:30

Gudstjeneste i Skelby Kirke

Plant et træ - reformationsjubilæum

29okt kl. 10:30
07nov kl. 14:00

Kirke-café i Stalden

07nov kl. 14:00
22nov kl. 19:00

Filmaften i Stalden: Luther

22nov kl. 19:00
30nov kl. 19:30

Julekoncert i Gunderslev Kirke

Medvirkende: Allan Mortensen og Lene Nørrelykke

30nov kl. 19:30